I det pædagogiske arbejde taler vi ofte om relationer, udvikling og trivsel. Men bag de store ord, ligger de mindre synlige, men betydningsfulde handlinger – de øjeblikke, hvor vi vælger at gå en ekstra meter for hinanden og for de rammer vi skaber sammen. Når vi rækker hånden ud, støtter en kollega, eller gør det lille ekstra for at skabe tryghed, vokser vores fællesskab.

En helt særlig tak skal i år lyde til vores frivillige. Hvert år vælger de frivilligt at bruge deres tid, og energi på at forkæle os med bl.a. fantasiske klejner til vores adventshygge. Jeres arrangement er et lysende eksempel på, hvad det betyder at gøre noget for fællesskabets skyld – fordi det gør en kæmpe forskel for os alle.

Tusinde tak kære frivillig og alle jer andre, der hver dag lægger hjertet i arbejdet og går den ekstra mil.

Rigtig glædelig jul til alle kolleger, frivillige, samarbejdspartnere og venner af huset