
Vil du være med til at give nogle helt særlige mennesker en helt særlig sommer?
På Hjertebo bor 15 fantastiske, forskellige mennesker, der har det til fælles, at de har brug for støtte til at få en meningsfuld hverdag.
Vi søger derfor nogle kærlige og ansvarsbevidste afløsere, så det fast personale kan holde lidt ferie ind imellem.
Du bliver del af en skøn og kompetent kollegaflok, og efter grundig oplæring vil du indgå på lige fod med dem.
Der er mulighed for at blive efter ferien, hvis du fx har sabbatår. Ligeledes vil det være super, hvis du har mulighed for at starte snart, så du er “helt oppe i omdrejninger” når ferien rammer.
Jobbet giver gode erfaringer, hvis du overvejer en uddannelse indenfor fx pædagog, sygeplejerske, sosu, ambulanceredder, psykolog og lignende.
Skriv til vores leder Birthe på birtheroesdahl@hjertebo.dk eller kom forbi og hils på os – her er altid nogen at træffe.
Vi glæder os til at møde dig!
